Fra Seinen, der løber gennem Paris, kan du nyde udsigten til den franske hovedstad og en række af byens mest ikoniske seværdigheder. Stig om bord på en af flodens mange både, og oplev parisiske vartegn som Eiffeltårnet og domkirken Notre Dame fra en helt ny vinkel.
Sejltur på Seinen i Paris
Sightseeing til vands
Få steder i verden kan måle sig med Paris’ perlerække af ikoniske vartegn, og hvert år strømmer millioner af turister til byen for selv at opleve alle seværdighederne. Foretrækker du sightseeing i et roligt tempo, kan du booke en sejltur på Seinen i Paris og fra flodsiden nyde den fantastiske udsigt.
Mange bådture starter ved den centrale kaj ved Eiffeltårnet og tager dig forbi vartegn som Louvre, Notre Dame og Musee d’Orsay. Du kan også sejle under Paris’ ældste bro, nemlig Pont Neuf, mens din guide gør dig klogere på byens historie.
Oplevelser på Seinen
Vil du have en oplevelse på Seinen ud over det sædvanlige? Så book en sejltur på en af flodens overdådige restaurantbåde, og nyd en romantisk middag, mens Byernes By langsomt glider forbi uden for vinduerne.
Eiffeltårnet er særligt smukt, når det i aftenmørket oplyses i gyldne farver – men et endnu mere spektakulært syn kan du opleve nytårsaften, når Paris fejrer nytåret med et brag af et festfyrværkeri.
God fornøjelse på din sejltur på Seinen i Paris.