Skal madame have et diamantsmykke med hjem eller monsieur et guldur til mindst en månedsløn før skat, foregår det på og i gaderne omkring Place Vendôme midt i Operá-kvarteret i Paris. Her ligger guldsmede og juvelerer i den afgjort dyre ende. Det samme gør et af Paris’ dyreste hoteller, nemlig Hotel Ritz, hvor prinsesse Diana tilbragte sin sidste aften.
Ikke nemt at forlade hotellet
Hotel Ritz er et fantastisk hotel, der dog har en alvorlig ulempe: Du kan slet ikke få dig selv til at forlade det og gå ud og opleve Operá-kvarteret og resten af Paris.
Så det er bedre at gå forbi udenfor og få et glimt af en anden verden.
Vil du udforske resten Opéra-kvarteret, så se vores udvalgte favoritter i området. Eller fortsæt ned til den nærliggende Tuileries have, og nyd det herlige leben.