Nær Pont de l’Alma-metrostationen kan du komme ned i en af de mere bizarre, men ikke desto mindre interessante, seværdigheder i Paris.
Det er kloakkerne. Der er naturligvis et omfattende system af kloakker under enhver storby, men i Paris viser de kloakkerne frem og fortæller historien.
Og den er rigtig interessant!
Kloakken er i besøgsvenlig tilstand
Det er kun en mindre del af kloaksystemet, der er åbnet, og alt er lyst, rent og pænt og der er ingen nævneværdig kloaklugt. Dog er der lukket, hvis det har regnet længere tid over Paris.
Og når du er færdig, kan du få lidt frisk luft ved at snuse rundt i Invalides og Trocadéro.
Område: Invalides og Trocadéro