Latinerkvarteret omkring Notre-Dame er et af de bedste områder at spise i Paris, da udvalget af spisesteder er enormt, og her er der noget for enhver smag og pengepung. En af Paris’ fineste, dyreste og mest berømte restauranter, Tour d’Argent på Quai de la Tournelle ligger her i Latinerkvarteret med udsigt over Seinen. Her kommer du ikke længere end til dørmanden, hvis du ikke har reserveret.
Nemmere at få bord i Latinerkvarteret
Anderledes forholder det sig i de små gader inde bagved Notre-Dame i Latinerkvarteret, hvor dørmændene står på gaden og charmer sig ind på folk for at få dem til at kigge indenfor.
Her kan du spise billigt, og i denne del af Latinerkvarteret er tjeneren vant til turister og kan som regel tale andet end fransk.
Og når du har fået forkælet smagsløgene, kan du jo passende fortsætte din opdagelsesfærd rundt i Latinerkvarteret og Notre-Dame.