Mellem Place du Tertre og bakken ned mod byen, ligger Espace Salvador Dali.
Træd ind i et unikt univers
Det er et rigtig seværdigt museum for den surrealistiske, catalanske kunstner, der boede på Montmartre i Paris fra 1920 og tyve år frem. På Espace Salvador Dali oplever du et fantastisk nyt univers og hører Dalis messende stemme i baggrunden. Desuden ses fotografier – ikke uden humor – af den unikke kunstner. Når du kommer ud på gaden igen, ser du unægteligt malerne på Place du Tertre med lidt andre øjne.
Vil du se flere museer i Paris? Vi har samlet alle godbidderne i denne oversigt. Hvis du i stedet ønsker at lade dig friste af omgivende Montmartres skønne leben, så se her, hvad du kan opleve i bydelen.