Det var livlige folk på Montmartre, men hvordan boede de egentlig i denne del af Paris? Det kan du se på Musée de Montmartre i et gammelt byhus på Rue Cortot. Det er reelt et bymuseum over kvarteret.
Se en autentisk Montmartre-lejlighed
Huset er i sig selv en smuk historie med sin gårdhave og sine forskellige længer. Her kan du se et eksempel på en kunstners oprindelige lejlighed i Paris. Det er komponistens Charpentier. Der er desuden et originalt interiør fra en af Montmartre’ kendteste caféer, Café de l’Abreuvoir, med blandt andet en flot og karakteristisk disk af zink.
Og når du er færdig med at snuse rundt i lejligheden, så er det tid til at nyde resten af Montmartres herlige charme. Eller du kan besøge nogle af de mange andre fantastiske museer i Paris.