Sandt at sige er der normalt ikke de store oplevelser omkring Place de la Bastille i dagtimerne.
Et væld af cafeer
Det er om aftenen, tingene sker i denne del af Paris. Ikke mindst i de små gader på Place de la Bastilles østside vågner et væld af små cafeer og restauranter til live og gør kvarteret til et af Paris’ mest livlige og ungdommelige fra omkring ti-tiden og resten af natten.
Det samme gælder et par gader lidt længere mod nord i Bastille, nemlig Rue Oberkampf, hvor der plejer at være liv i gaden. Gå efter husnumrene omkring 90. Også nabogaden Rue de la Folie-Méricourt summer som regel af liv ud på natten.
Mere om det parisiske natteliv kan du se her. Og vil du læse mere om Bastille, så se vores oversigt over seværdighederne i området.