Paris er Frankrigs hovedstad, og byen er kendt for sin charme, sin kultur og al den historie, der er blevet skabt igennem tiden. Paris er en favoritdestination for mange, og har du endnu ikke været i den franske hovedstad, så er det med at komme af sted. Du finder stribevis af seværdigheder, og heriblandt Sacré-Coeur.
Sacré-Coeur
Lige her kan du læse meget mere om Sacre Coeur og få inspiration til, hvordan du planlægger din ferie bedst muligt. Vi hjælper dig med billige flybilletter til Paris samt gode hoteller, der er håndplukket til dig. Du kan blandt andet læse meget mere om følgende:
- Hvad er Sacré-Coeur?
- Historien bag Sacré-Coeur.
- Hvornår har Sacré-Coeur åben?
- Hvordan kan jeg besøge Sacré-Coeur?
- Sådan planlægger du din tur til Paris.
Læs med og få endnu et punkt på din liste over de ting, du gerne vil opleve i Paris. Sacré-Coeur er nemlig noget helt særligt og et must see på rejsen.
Hvad er Sacré-Coeur?
Selvom vi taler om, at Eiffeltårnet er Paris’ vartegn, så er Sacré-Coeur også med på listen over de vigtigste seværdigheder i Paris. Faktisk er denne basilika også et vartegn for byen. Højt placeret på Montmartre-bakken mod nord finder du Sacré-Coeur, der er en stor og hvid basilika.
En basilika er en bygningstype, der stammer fra det gamle Rom og Grækenland. En basilika er kendetegnet ved, at den består af et midterskib og mindst to sideskibe i sin konstruktion. Kirken overtog basilikaen, og i dag kan det siges at være på lige fod med en domkirke, som er bispens kirke.
Basilikaen er et stort mål for mange turister, og hver dag flokkes flere tusinde mennesker på toppen af Montmartre-bakken for at se Sacré-Coeur og den vidunderlige udsigt ud over Paris.
Historien bag Sacré Coeur
Vi skal tilbage til 1870 for at nå dertil, hvor det hele startede. Krigen mod Prøjsen samme år resulterede i et nederlag til Frankrig. Herefter påbegyndte en gruppe af katolikker en indsamling med det formål at indsamle penge til en kirke, der netop skulle placeres på Montmartres top. Efter nogle år blev det besluttet, at dette projekt skulle tilhøre staten, og derfor blev det hele finansieret igennem skattebetaling fra borgerne.
Arkitekturen var der hård konkurrence om, da der kom mange forskellige bud på en konstruktion. Det blev Paul Abadie, der stod for kirkens arkitektur, og hans forslag var en basilika i nyromansk-byzantinsk stil.
Tilbage i 1876 startede man med at bygge Sacré-Coeur, og det skulle vise sig at tage mange år. Der blev brugt tid på både byggeri og at lave et fast fundament på Montmartre-bakkens top. Kirken blev indviet i 1919, der skete lige efter 1. verdenskrig. Allerede i 1914 stod basilikaen færdig, men man besluttede sig for at vente med indvielsen til efter krigen.
Hvordan er Sacré-Coeur bygget op?
Basilikaen er opbygget med en central kuppel, der er omgivet er flere mindre kupler, der er placeret i en symmetrisk form. Dette tager alt sammen udgangspunkt i den centrale kuppels placering. Sacré-Coeur har et højt klokketårn, der måler hele 80 meter, og som har en af verdens største klokker. Basilikaens hovedindgang består af store døre i bronze, der er udsmykket med figurer, der viser forskellige scener fra Kristus liv. Samtidig er der to rytterstatuer, der forestiller Jeanne d’Arc som den ene af dem.
I korgangen er der en stor statue af sølv. Denne statue forestiller Jomfru Maria og Barnet og har derfor også en central placering i basilikaen. Der er mennesker til stede døgnet rundt, da dette er et særdeles helligt sted for de kristne. Der bliver derfor bedt døgnet rundt, hvilket har været tilfældet i over 100 år.
Hvordan kan jeg besøge Sacré-Coeur?
Vil du gerne have denne seværdighed tilføjet til din liste sammen med Louvre, Latinerkvarteret og alle de andre? Så er det heldigvis nemt for dig at komme hertil. Sacré Coeur ligger placeret mellem det 9. arrondissement og det 18. arrondissement, der er nogle af de eksklusive kvarterer i byen. Dette er en forholdsvis central placering, hvilket gør det nemt at komme til og fra.
Du kan med fordel benytte dig af byens metrosystem. Her er der tre stop, der ligger tæt på Montmartre:
- Abbesses
- Château Rouge
- Anvers
Metrosystemet er utrolig nemt at benytte sig af i Paris. Det er en billig måde at komme rundt på, og så slipper du for at sidde fast i trafikken. Paris har nemlig en myldretrafik, der kan koste dyrt på kontoen, når det handler om din tid. Samtidig kan du også tage en bus til stedet, og her er der mange nærliggende stoppesteder omkring.
Taxa er også en god mulighed for at komme rundt i byen. Det koster mere end metroen, men det er dog langt billigere, end hvad det er herhjemme. Dog skal du være forberedt på at skulle investere lidt ekstra tid i forhold til transporttiden, da trafikken omkring Montmartre kan være tæt på svær at komme igennem.
Åbningstider og priser
Når du gerne vil besøge basilikaen, skal du komme mellem 06:00 og 22:30, hvor den har åbent. Det er ganske gratis for dig at komme og besøge Sacré Coeur, og det er heller ikke nødvendigt med en reservation, hvis I kommer som en gruppe. Vil du gerne besøge kuplen, så kan du også dette. Her er der forskellige åbningstider alt efter sæson. Fra maj til september er det åbent fra 08:30-20:00 og fra 09:00-17:00 fra oktober til april. Her skal du være opmærksom på, at der er cirka 300 trappetrin til toppen, og det er ikke muligt at benytte sig af en elevator. Dette besøg koster penge.
Klokketårnet er lukket for besøgende, og det samme gælder for krypten, hvilket er af sikkerhedsmæssige årsager. Orglet spiller hver søndag på bestemte tidspunkter, men resten af tiden vil altså foregå i stilhed, hvilket er en tradition for kirken.
Find et godt hotel i Paris
Når du skal besøge byen, så er det vigtigt med et hotel, hvor du føler dig godt tilpas. Vi har sørget for gode hoteller til dig, og du vil altid få dem til den bedste pris igennem os. Det kan være svært at finde et hotel i Paris, der samtidig passer til dine ønsker og behov. Vi har udvalgt en række hoteller, hvor vi kan garantere dig god komfort og en god placering i Paris.
Vi prismatcher på alle hoteller, og derfor er du garanteret den laveste pris på det respektive hotel i Paris. Du kan nemt og hurtigt finde dine muligheder her på siden, så du slipper for at lede længe efter det helt rigtige hotel.
Vi hjælper også med flybilletter
Det er ikke kun hoteller, som vi kan hjælpe dig med at finde. Vi hjælper også gerne med at finde de helt rette flybilletter, og faktisk kan vi klare begge dele i én og samme omgang for dig. Hver dag indhenter vi de bedste tilbud på flybilletter til dig, så du nemt kan finde pris, flyselskab og rejsetidspunkter. På den måde kan du få den bedste pris lige nu og her.
Når du betaler for dit hotel og dine flybilletter hos os, så benytter vi os af et særligt sikkert system. I bruger internetbetaling med SSL og DIBS, som er din sikkerhed. Vi anbefaler dig, at du benytter Travelmarket til at finde dine flybilletter, som er sikkert og helt gratis for dig at benytte.
Andre seværdigheder i Paris
Et besøg i Paris betyder en masse kultur og historie, og derfor bør du udnytte byens mange muligheder. Alt efter hvad du er til, så er her noget for enhver smag. Foruden Sacré-Coeur, så bør du altid besøge Eiffeltårnet og Notre Dame, der er byens andre vartegn. Du kan nemt bevæge dig rundt mellem disse seværdigheder, hvis du benytter dig af byens metro, der kører lige til døren ved de forskellige seværdigheder.
Samtidig bør du besøge både Marais-kvarteret og Latinerkvarteret, der byder på hver deres charmerende gader. Marais er det gamle Paris, og her vil du blive mødt at historiske bygninger og små gader. Du finder et væld af forskellige spisesteder og små specialbutikker i området. Det samme gælder for Latinerkvarteret, der er hjemsted for byens kunstnere. Også her ligger Sorbonne-universitetet, hvilket giver en ungdommelig og livlig stemning til området. Også her finder du den berømte boghandel, Shakespeare & Company, hvor du kan sætte dig ind og finde din nye bog til samlingen.
Disneyland Paris
Har du børn med på turen, så kan det være oplagt at besøge Disneyland Paris. Du kan nemt komme fra centrum og til parken, hvor der både går shuttle-busser og tog. Du kan også tage en taxa derud, men her skal du igen tage højde for trafikken. Vi tilbyder også en række hoteller ved siden af Disneyland Paris, der er det perfekte valg til dig, der skal bruge én eller flere dage i parken. Vælger du at bestille et hotel nær Disneyland Paris igennem os, så vil du altid få fri entré samt morgenmad med i prisen. Du kan nemt og hurtigt komme fra parken og ind til centrum, så du kan kombinere alt det, du gerne vil nå at se på din tur til Paris. Så behøver du ikke gå på kompromis med dine ønsker.