Der er som nævnt forskellige parker i Disneyland Paris. Først og fremmest er der Disneyland Park, hvor der er fyldt med forlystelser, kendte figurer og gode restauranter. Her kan du snuppe en frokost med prinsesserne, møde pirater og se smukke parader, der jævnligt bevæger sig gennem parken. Det er også muligt at møde sin yndlingsfigur fra de kendte klassikere fra Disney.
I Disneyland Park finder du fem forskellige temaparker, der hver især rummer noget helt særligt. Du finder følgende parker:
- Adventurepark
- Discoverypark
- Main Street U.S.A
- Frontierland
Du finder mere end 40 forskellige forlystelser fordelt på de fem parker, og der er noget for enhver alder. Der findes også hyggelige spisesteder i hver park, hvor der selvfølgelig er et tema på hver enkelt restaurant.
Adventurepark er stedet, hvor pirater og sørøvere holder til. Her kan du finde både Jack Sparrow og Indiana Jones, og der er nogle imponerende piratskibe i denne park. Frontierland byder på det gamle USA, hvor der er guldminer, cowboys og vilde indianere. Her kan du besøge et mystisk minetog eller besøge bjerget ”Plantom Manor”, som siges at være hjemsøgt.
Bevæger du dig over i Main Street U.S.A, møder du et sandt fortidsunivers. Her rejser du tilbage til 1900-tallets USA, hvor der er flotte biler, gamle huse og charmerende butikker. Du kan være heldig at finde Askepot og Tornerose i denne park, og så er der masser af lækre fristelser til den søde tand. Fantasyland byder også velkommen og her med alle de gode klassikere. Du kan finde Alice fra Eventyrland og det smukke Disneyslot i denne park.
Discoveryland er stedet for dig, der er vild med Star Wars. Det er hjemstedet for dette fantastiske univers, hvor du kan møde dem alle og komme med på tur til en anden planet.
Walt Disney Studios
Den anden del af parken er det film, der er på programmet. Her kan du få et unikt indblik i, hvordan alle de klassiske film fra Disney bliver produceret. Du kan se, hvordan en tegnefilm bliver til, og så kan du være med til at se, hvordan det hele fungerer bag scenen. Du kan opleve en produktion og se de forskellige rekvisitter, der bliver brugt.
Denne park ligger i forlængelse med Disneyland Paris, og det er en helt særlig oplevelse. Selve hovedindgangen er i sig selv helt spektakulær, og det er yderst spændende at opleve, hvordan produktionen foregår.