Triumfbuen er et af de bedst kendte monumenter i Paris. Monumentet ligger på Place Charles de Gaulle, også kendt som Place de I’Étoile, på dansk Stjernepladsen. Pladsen er et befærdet trafikknudepunkt, hvor 12 lige boulevarder, herunder hovedgaden Champs-Élysées, krydser og danner en stjerne, derfor navnet Stjernepladsen. Triumfbuen er næsten umulig at overse, fordi den fylder så stor en del af gadebilledet. Det er muligt at komme til toppen via de 234 trappetrin eller elevatoren. Her finder du et museum og en souvenirbutik samt får du en fantastisk panoramaudsigt over hele Paris.
Triumfbuen i Paris
Historien om Triumfbuen
Bygningsværket er 50 meter højt, og blev igangsat af kejser Napoleon i 1806 og stod færdigt i 1836 – efter Napoleons død. Monumentet blev opført som en hyldest til den franske hær efter den afsluttende sejr ved Austerlitz. Gennem mere end ti års krige havde Frankrig kæmpet sig ud af revolutionens kaos og var nu Europas styrende stormagt. Det var oplagt at markere sejren med en triumfbue, ligesom man gjorde i det antikke Rom, da der i Frankrig var opstået en bølge, hvor magtfulde romerske skikke blev kopieret.
Arkitekten bag Triumfbuen
Det var arkitekten Jean Francois Chalgrin som tegnede Triumfbuen. Ydersiden af buen blev udsmykket med klassiske figurer, som symboliserede højdepunkter fra krigene. På indersidens hvælving står navnene på sejrene og de 558 generaler som kæmpede i Napoleonskrigene. Da Triumfbuen stod færdigt i 1836 blev Napoleons lig ført gennem monumentet på vejen til sit nuværende gravsted i Invalide-kirken.
I 1920 blev en ukendt soldat fra 1. verdenskrig begravet under triumfbuen, hvor en evig flamme skulle brænde, som minde om de faldne soldater. Flammen tændes dagligt kl. 18.30.
Historisk set har Triumfbuen altså haft en central rolle. Det nyeste eksempel var i 1940, hvor de tyske soldater marcherede gennem triumfbuen for at cementere sejren over Frankrig. Det samme gjorde general Charles de Gaulle i forbindelse med befrielsen fra den tyske besættelse i 1944, her marcherede tropperne ligeledes gennem Triumfbuen.
Transport til Triumfbuen
Det er nemt at komme frem til monumentet via bus, undergrund, jernbane eller til fods. Du kan komme til Triumfbuen fra metrostationen Charles-de-Gaulle-Etoile eller buslinje A til Charles-de-Gaulle-Etoile. At komme dertil i bil er dog lidt vanskeligere, da det er svært at finde en parkeringsplads i området.
Entrépriser til Triumfbuen
Der tages entré for at komme til toppen af Triumfbuen, men du kan frit beundre buens base.
Børn under 17 år: Gratis.
Voksengrupper: 7,5 euro pr. person.
Fuld pris: 9,5 euro.
Åbningstider
Disse åbningstiderne gælder kun hvis du vil nå Triumfbuens top.
Fra 1. april til 30. september er der åbent fra kl. 10.00 til 23.00.
Fra 1. oktober til 31. marts er der åbent fra kl. 10.00 til 22.30.
Der er lukket d. 1. januar, 1. maj og 25. december.
Både den gamle og den nye triumbue i Paris er et must på din rejse til Paris. Den gamle Triumfbue er blevet et af Paris\’ efterhånden mange ikoner – den nye Triumfbue er især interessant, da arkitekten er dansk.